Ørslevvej

Ørslevvej er byens hovedgade. Som det ses på dette ældre geodætiske kort gennemløber vejen hele byen fra tilslutningen til Københavnsvej i Ørslev Mose til den østlige udkant af byen hvor den fortsætter til Mern. 4 cm kort Geodætisk institut trykt 1977, udarbejdet efter flyfoto 1973 og komlementeret i marken 1974.

Ørslevvej er byens hovedgade. Som det ses på dette ældre geodætiske kort gennemløber vejen hele byen fra tilslutningen til Københavnsvej i Ørslev Mose til den østlige udkant af byen hvor den fortsætter til Mern. 4 cm kort Geodætisk institut trykt 1977, udarbejdet efter flyfoto 1973 og komlementeret i marken 1974.

Hvis der er en vej som fortjener at blive nævnt som Ørslevs hovedgade er det selvfølgelig Ørslevvej. Den starter ved rundkørslen ved Netto og gennemløber hele byen og ved byens østlige udkant fortsætter vejen til Mern.

Vejen hedder Ørslevvej indtil den når Mern bymidte, hvor den skifter navn til Kalvehavevej.

Frem til 1967 havde vejene i Ørslev ikke officielle navne, men Ørslevvej blev indtil da i folkemunde kaldt Ørslev Gade. Sognerådet besluttede dette år at alle veje i sognet skulle have officielle navne og Ørslev Gade fik navnet Ørslevvej.

Ørslevvej er uden tvivl en af de ældste vejstrækninger i Ørslev, men en del af vejen er ikke helt så gammel som man skulle tro.

Vejstrækningen fra rundkørslen ved Netto til det gamle mejeri blev først anlagt omkring 1932. Indtil da måtte vejfarende benytte sig af Bygårdsvej.

Den nye vej blev anlagt ind over det jordtilliggende der hørte til Maglebjerggård og i starten var der bortset fra Maglebjerggård ingen bebyggelse langs med det nye vejstykke.

De første huse langs denne del af Ørslevvej begyndte at skyde op i sidste halvdel af 1930erne, men langt de fleste huse er er bygget I 1940erne og fremefter.

Sådan så Ørslev ud i 1929. Den del af Ørslevvej som i dag går fra rundkørslen ved Netto til det gamle mejeri, eksisterer ikke på dette tidspunkt. Lavt Målebordsblad udgivet 1929. Geodatastyrelsen.

Sådan så Ørslev ud i 1929. Den del af Ørslevvej som i dag går fra rundkørslen ved Netto til det gamle mejeri, eksisterer ikke på dette tidspunkt. Lavt Målebordsblad udgivet 1929. Geodatastyrelsen.

På dette kort fra 1937 ses den nye del af Ørslevvej indtegnet. Der er endnu ingen huse langs med vejen. Lavt målebordsblad, udgivet 1937. Geodatastyrelsen.

På dette kort fra 1937 ses den nye del af Ørslevvej indtegnet. Der er endnu ingen huse langs med vejen. Lavt målebordsblad, udgivet 1937. Geodatastyrelsen.

Luftfoto af Ørslevvej i 1956. Der er bygget flere villaer langs vejen. Sylvest Jensen Luftfoto 1956. Det Kongelige Bibliotek.

Luftfoto af Ørslevvej i 1956. Der er bygget flere villaer langs vejen. Sylvest Jensen Luftfoto 1956. Det Kongelige Bibliotek.

I forgrunden anes Ugledigevej. Dernæst Maglebjerggård, der i 1932 måtte afgive jord til anlæggelsen af den nye del af Ørslevvej. Bag gården ses Ørslevvej og nogle af de huse der skød op langs med vejen. Sylvest Jensen luftfoto 1956. Det Kongelige Bibliotek.

I forgrunden anes Ugledigevej. Dernæst Maglebjerggård, der i 1932 måtte afgive jord til anlæggelsen af den nye del af Ørslevvej. Bag gården ses Ørslevvej og nogle af de huse der skød op langs med vejen. Sylvest Jensen luftfoto 1956. Det Kongelige Bibliotek.

Den nye vejstrækning som nævnes ovenfor blev tilsluttet det gamle gadeforløb der starter ved det gamle mejeri og løber forbi Kirken mod byens østlige udkant.

Denne del af Ørslevvej er uden tvivl meget gammel. Man kan genkende gadeforløbet på Rytterdistriktskortet fra 1774, som er det ældste kort over byen.

Dengang havde strækningen måske ikke så meget karakter af en vej, men kunne mere opfattes som et fælles område som man benyttede til færdsel imellem byens gårde og huse.

På strækningen fra det gamle mejeri til kirken, kan man se på Rytterdistriktskortet at der på den nordlige side af vejen lå en lang række af byens gårde, som perler på en snor. På den sydlige side af vejen lå flere af byens små husmandssteder.

Fra slutningen af 1700 tallet og op igennem 1800 tallet flyttede man gårdene ud fra bymidten og der blev i stedet bygget beboelseshuse, små værksteder og butikker.

Det erhvervsliv og butiksliv der opstod langs Ørslevvej havde sin storhedstid i den første halvdel af 1900 tallet, men efterhånden løb samfundsudviklingen fra de små værksteder og butikker.

I skrivende stund her i 2021 står mange af bygningerne fra dengang stadigvæk, men de er omdannet til rent beboelsesmæssige formål.

I den østligste del af byen løber Ørslevvej forbi kirken og dette forløb kan også genkendes på Rytterdistriktskortet. Der er dog ikke på nævnte kort indtegnet en vejforbindelse ud af byen mod Øster Egesborg og Mern, men mon ikke at der allerede på dette tidspunkt har været en eller anden form for forbindelse ud mod de nævnte byer.

På et kort fra 1805 er der indtegnet en vejforbindelse østligt ud af byen og i 1884 nævnes vejen i en oversigt over landeveje og sogneveje i Præstø Amt.