Gård index

Ørslev har været et landbrugssamfund i adskillige århundreder, hvor landbrugsdriften har været den primære beskæftigelse for befolkningen og hele grundlaget for byen. Derfor er gårdene et vigtigt element i Ørslevs historie.

Af Henrik Sørensen

Der har formodentligt siden bondestenalderen været en befolkning der har dyrket jorden omkring Ørslev og haft husdyrhold. 

Hvornår Ørslev er opstået som landsby på den nuværende beliggenhed er ikke nemt at fastslå og fortaber sig måske i fortidens tåger, men stednavneforskningen antyder at byer der har et navn der ender på "lev" ofte er opstået i jernalderen.

Ørslev Kirke er opført i perioden 1200-1250 og på dette tidspunkt er det nærliggende at antage, at der har været et bysamfund som kirken har skullet betjene. Ørslevs ældre historie fra middelalderen og længere tilbage vil ikke blive belyst her.

Ryttergodset sælges

Vi dykker ned på tidslinien og starter historien i 1774. Her bliver det Sydsjællandske Ryttergods nemlig solgt.

Hele Sydsjælland var udlagt til Kongeligt Ryttergods fra omkring 1670 og frem til salget i 1774. Det betyder at det var Kongehuset der ejede næsten alle gårde og husmandssteder på Sydsjælland og beboerne var således fæstegårdmænd eller fæstehusmænd direkte under kongemagten.

Fæsterne skulle svare diverse afgifter og pligter til Kongehuset. En af disse pligter var at medvirke til at stille ryttere til kongens hær. Heraf navnet Rytterdistrikt.

Ved salget af rytterdistriktet i 1774, foregår det på den måde at distriktet opdeles i 12 områder, som sættes til salg hver for sig. Reinhard Iselin køber flere områder og opretter hovedgårdene Iselingen og Rosenfeldt. Ørslev kommer til at høre under Iselingen og gårdmændene og husmændene i Ørslev bliver nu fæstere under Iselingen.

Udskiftningen

Frem til slutningen af 1700 tallet var landbrugsdriften i landsbyerne såkaldte dyrkningsfælleskaber. Årsagen til dette var at hver gård havde sin jord liggende som en masse små jordlodder spredt rundt på bymarken flettet ind i de jordlodder som hørte til byens andre gårde. Det var derfor nemmest at byens gårdmænd indgik i et fællesskab om at dyrke jorden.

Ovennævnte praksis begyndte man at gøre op med i slutningen af 1700 tallet. Jorderne i byerne blev udskiftet, således at gårdene fik samlet deres jord.

De gårde der fik en jordlod langt væk fra landsbyen blev nødt til at flytte med ud på den nye jordlod, så man havde nem adgang fra gården og ud til den tilhørende jord. Andre gårde kunne blive liggende i landsbyen fordi den tildelte jord lå op til landsbyen.

I Ørslev foregik udskiftningen af gårdene af to omgange. Første udskiftning foretoges i 1782. På dette tidspunkt lå alle gårdene inde i byen langs med Svingkærvej, Rørkærvej, samt dele af Ørslevvej. Der blev opmålt 6 jordlodder i den fjerneste ende af bymarken vestligt og nordligt for byen og 6 gårde blev flyttet ud, så de kom til at ligge på hver deres jordlod. Der blev også udlagt to lodder i Ellerød og to gårde blev flyttet dertil.

I 1798 tog man fat på at udskifte resten af gårdene i byen. Denne gang blev der også oprettet 6 lodder nordvestligt for byen og 6 gårde blev flyttet ud til hver sin lod. De resterende gårde blev stjerneudskiftet. Det vil sige at lodderne blev udlagt ligesom lagkagestykker hele vejen rundt om byen. Det betød at det ikke var nødvendigt at flytte de tilbageværende gårde idet de havde adgang til deres marklod fra deres beliggenhed inde i byen. Flere af disse gårde blev senere, f.ek.s ved genopførsel efter ildebrand flyttet ud til en mere praktisk beliggenhed midt på deres marklod. 

Udskiftningen ændrer Ørslev markant

Udskiftningen betød store ændringer for Ørslev. Hvis man kigger på Rytterdistriktskortet fra 1774 får man et indtryk af hvordan Ørslev så ud inden udskiftningen. Det ses at alle gårde lå samlet i byen og der var praktisk taget ingen bebyggelse udenfor byen. Bymarken rundt om byen var opdelt i adskillige mindre marklodder, som lå flettet ind i hinanden på kryds og tværs. De få veje der er tegnet ind på kortet bugter sig rundt i landskabet og følger formodentligt nogle oldgamle spor. Da man tager fat på at udskifte byen ændres landskabet til et mere symmetrisk ordnet landskab hvor de nye store gårdlodder omkranses af lange lige markskel og flere veje flyttes så de kommer til at ligge langs markskellene. Næsten halvdelen af byens gårde flyttes ud af byen hvilket efterlader huller i byens bygningsmasse. I nogle tilfælde ser det dog ud til at en mindre del af en udflyttet gårds bygninger bliver liggende på pladsen i byen og kommer til at tjene som bolig for en landarbejder, en håndværker eller måske en husmand.

Udskiftningen af enghaven og græsningsoverdrevet

Ørslev Kohave var oprindeligt Ørslevs fælles græsningsoverdrev, hvor bønderne i byen havde ret til at sende sine kreaturer ud på græsning. Overdrevet bliver udskiftet i 1810 og ved denne lejlighed får gårdene i Ørslev, med undtagelse af dem der er udflyttet i 1782 tillagt enten en eller to lodder. I løbet af årene fik gårdene afhændet disse jordlodder og der opstod flere husmandssteder langs med Kohavevej.

Ørslev enghave er identisk med Ørslev mose. Her havde gårdene ret til høslæt og man har formodentligt også haft kreaturer på græsning. Der blev også gravet tørv i mosen. Enghaven blev udskiftet i 1852, hvorved hver gård fik sin egen lod i Enghaven.

Fra fæste til selveje

i 1798 da udskiftningen af gårdene var overstået kunne man tælle 34 fæstegårde i Ørslev. Disse gårde er et vigtigt element i historiefortællingen om Ørslev. I sidste halvdel af 1800 tallet formåede de fleste af fæstegårdmændende at frikøbe deres gård fra Iselingegodset, så de kunne kalde sig gårdejere.

Der var gode penge at tjene for gårdejerne. Der blev råd til at investere i nye stuehuse og avlsbygninger og i udstyr til at forbedre landbrugsdriften. 

I tidligere tider var fæstebønderne langt nede i hierakiet i samfundet, men nu blev det forbundet med stor prestige at kunne kalde sig gårdejer.

Ud over at drive deres landbrug fandt mange af gårdejerne tid til at involvere sig i bestyrelsesarbejde i f.eks. mejeriet, sparekassen, forsamlingshuset og rent politisk så blev Ørslev en venstre højborg uden tvivl drevet frem af disse gårdejere, som samtidig lod sig inspirere af Grundtvigianismen.

Husmændene i Ørslev

I forbindelse med udskiftningen i 1798 fik Ørslevs husmænd også jordlodder. Der bliver udlagt 31 små husmandslodder langs med sogneskellet mod Røstofte og der bliver udlagt 13 lodder på Ørslev Frage.

​

Lodderne er så små at husmændende ikke kan leve af deres jordlod og de er derfor nødt til at supplere med en anden indtægt. ​Det kunne feks. være at arbejde som håndværker eller hjælpe til i landbrugsbedriften på en af byens gårde.

Husmændene havde oprindeligt deres huse beliggende inde i Ørslev by, men nogle vælger at flytte ud på deres jordlod. I løbet af årene bliver nogle af lodderne lagt sammen og kommer således til at danne grundlag for nogle lidt større landbrugsenheder.

Ørslevs gårde nedlægges

I 1960erne begynder en udvikling hvor grundlaget for at drive en mindre gård langsomt men sikkert forsvinder. Det bliver sådan, at hvis det skal kunne betale sig at drive en gård, så skal man have mere jord og/eller flere dyr. Derfor bliver nogle gårde nedlagt imens andre gårde overtager eller forpagter mere jord. Denne udvikling er fortsat således at det nu, bortset fra hobbylandbrug, kun er få store gårde eller godser der står for landbruget i området.