En hilsen fra 1864

I 1864 var en ung mand fra Ørslev sendt afsted for at deltage i krigen 1864. Han blev oppasser for en officer og har derfor sikkert haft det lidt lettere end mange af de andre mænd der blev sendt i krig.

Den unge mand der omtales hed Christian Nielsen og var født i Ørslev d. 24. Januar 1838. 

Fra sit ophold i Sønderjylland, sender den unge Christian et brev til sin gamle skolelærer C Blum i Ørslev.

C Blum sender som svar et brev retur og dette brev er bevaret af Christian Nielsens efterkommere og er i 2019 afleveret til Vordingborg Lokalhistoriske arkiv.

Efter krigen vender Christian Nielsen hjem til Sydsjælland. I 1875 gifter han sig med Mette Marie Hansen fra Stårby og i 1880 køber de et hus i Øster Egesborg hvor de etablerer en lille købmandsforretning. Christian arbejder også som tømrer, høker og marskandiser. 

Christian Nielsen dør i 1915.

Christian Nielsen i soldateruniform (Fotoet er formodentligt fra 1864)

Christian Nielsen i soldateruniform (Fotoet er formodentligt fra 1864)

Brevet er skrevet af C. Blum, som var skolelærer i Ørslev. Det er påbegyndt d. 13. januar og fuldendt d. 15. januar 1864.

Brevet er skrevet af C. Blum, som var skolelærer i Ørslev. Det er påbegyndt d. 13. januar og fuldendt d. 15. januar 1864.

Tydning af brev

Til Soldat Christian Nielsen

Ørsløv No 251.

Oppasser hos Hrr Kapitain Arentz, Kommandeur ved 3die Infanteri Regiments 11te Batalion, ved Ekernförde

Ørsløv begyndt d 13 og fuldendt d 15 Januar 1864.

Kjære Christian ! Dit venlige Brev af 10de Dennes som i Dag med megen Glæde har modtaget, takker jeg Dig meget for, det er mig altid kjært naar jeg kan spare en venlig Tanke hos nogle af mine gamle Elever; thi der ere vist mange som sjeldent eller aldrig laaner mig en venlig Tanke, fordi de i deres Skoletid meente at de havde det forskrækkelig strengt, det opmuntrer mig altid lidt naar jeg mærker at der dog ere Nogle som skjønne paa at de have lært lidt, jeg faaer derved ligesom et svagt Haab om, at jeg ikke har arbeidet forgjæves.

Hvad der især glæder mig meest kjære Christian, er den inderlige Hengivenhed til Gud, som jeg sporer af dit Brev, naar Du vedbliver at bygge Dit Haab paa ham, da kan Du trøstig gaae Din Gang og være rolig hvad enten Du skal staae eller falde, Du har vist havt saa mange Prøver paa hvorledes han har hjulpet Folk ud af de største Farer.

Jeg kan ikke andet end med et oprigtigt Hjerte dele Dit Ønske "Gid vi havde Fred", det vilde lette betydeligt paa Forældres og Venners Hjerter her hjemme og det vilde være langt behageligere for Eder, Krigere, at vende tilbage til Eders daglige Gjerninger og lægge Eder til Hvile i en god, varm Seng, men indtil det kan skee, maa jeg dog opmuntre Dig til ikke at tabe Modet, maaskee naar det seer værst ud at det kan blive bedst, jeg anseer det for ret heldigt for Dig at Du er blevet Oppasser, det er dog vist en ganske god Post.

Her gaaer det omtrent som da Du var her, kun at her bestandig reiser flere og flere Folk fra Byen, nu er gamle Hans Hans Mads, Tamorens Hans, Niels Christianen og Din Søsters Mand Niels Madsen ogsaa indkaldte.

Fra min Kone skal jeg hilse Dig, hun vil gjerne sende Dig et Par Strømper og dersom Du veed hvor Jacob Munk er saa vilde vi ogsaa sende til ham.

Dersom Du faaer dette Brev vil Du saa ikke sende mig blot to Ord for at sige mig om jeg er sikker paa at hvad vi sende at det naar til Dig og om vi maa lægge det til Jacob i samme Pakke, om Du vil have Uleilighed med det.

Din Fader er da rask, men Lars Christensens Jens er meget syg af en bulden Arm.

Tak for Dit venlige Brev og lad mig see at Du er ved godt Mod. Du hilses venligst af min Familie og mig Din hengivne Lærer C. Blum?

Da her i Aften er Skole saa modtage Du en venlig Hilsen fra dem her er, ved at see deres Navne. Johannes Pedersen Christian Hansen, Peter Jensen Smed. Jens Jensen.

I v. margen - over 2 ark: Gud give Eder en glædelig Svir og et lykkeligt Nytaar. Ole Larsen, Johannes Olsen Smed, Peder Olsen.

Tak til Marianne Sindahl for at levere oplysninger til denne historie.