Ørslev historier

Lokalhistorie fra Ørslev Sogn pr. Vordingborg

Ørslev historier

Lokalhistorie fra Ørslev Sogn pr. Vordingborg

Annexgaarden

Matrikel no. 4

Annexgården som den så ud i sidste halvdel af 1930erne. Det er Ugledigevej der ligger foran gården. Sylvest Jensen Luftfoto 1936-38. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek.

Annexgård er en af Ørslevs gamle gårde. I slutningen af 1700 tallet lå gården på en toft på det der nu svarer til det første stykke af Høstvej.

Ved udskiftningen i 1798 fik gården tildelt en marklod på 63,5 tønder land med matrikelnummer 4. Jorden lå i en vifteform fra gården og ud af byen og der var direkte adgang fra gården og ud på marken. Derfor blev det ikke nødvendigt at flytte gården ud.

Gården havde samtidig brugsret til byens fælles græsningsoverdrev Ørslev Kohave og byens fælles enghave i Ørslev Mose.

Ved udskiftningen af Ørslev Kohave i 1810 tildeltes gården en lod på 7,6 tønder land beliggende ved den nuværende adresse Kohavevej 109 og i 1852 da Ørslev Enghave blev udskiftet fik gården en englod med matrikelnummer 87ö på 5 tønder land. Gårdens samlede tilligende blev derfor ca 76. tønder land.

På dette nyere matrikelkort der er tegnet ovenpå et ældre kort, anes gårdens placering inden den blev flyttet ud af byen i 1888. Geodatastyrelsen.

På dette kort fra 1890 er markeret den jordlod som gården fik tildelt ved udskiftningen i 1798. Gården ses liggende midt i marken på den placering den fik efter den blev flyttet ud fra byen i 1888. Geodatastyrelsen.

Ved udskiftningen af Ørslev Kohave i 1810 fik Annexgården den lod der er markeret på dette ældre kort fra 1890. Marklodden blev senere udskilt til et selvstændigt landbrug og fik matrikelnummer 4b. Geodatastyrelsen.

Da Ørslev Enghave bliver udskiftet i 1852 får Annexgården den moselod som ses markeret her på kortet fra 1890. Matrikelnummer 87ö. Den er senere blevet frasolgt. Geodatastyrelsen.

Navnet Annexgård minder om at gården tidligere var ejet af ræste embedet i Udby og gården har formodentligt haft dette navn siden midten af 1500 tallet.

Omkring 1555 lavede Kong Christian d. 3. nogle reformer indenfor kirkeområdet. Det betød blandt andet at man skar ned på antallet af præster, således at mange sogne måtte deles om en præst med et eller flere nabosogne.

For Ørslev Sogns vedkommende blev det bestemt at man skulle dele præst med Udby Sogn. Nu var det store spørgsmål så i hvilket sogn præsten skulle bo. Dette afgjordes ved at se på hvilken præst der døde først. Det blev Ørslevs præst der først faldt bort og derfor blev det præsten i Udby der skulle fortsætte som præst for begge sogne og have sin bopæl på præstegården i Udby. Derved fik man oprettet Udby - Ørslev Pastorat med Udby som hovedsogn og Ørslev som Annekssogn.

Præstegården i Ørslev blev omdannet til en fæstegård der hørte under præste embedet og da Ørslev var annexsogn kom gården til at hedde Annexgård.

Der findes Annexgårde i mange andre sogne i Danmark. Fæstebonden der boede på gården kaldtes ofte annexbonde og han skulle yde fæsteafgifter til præsten og stille staldplads og logi til rådighed når præsten var i sognet for at passe sin præstegerning.

I 1782 overtog Grev Rantzau på Iselinge godset Annexgården imod at der stadig skulle betales en særlig afgift til præsteembedet i Udby. Denne afgift blev selvfølgelig pålagt fæsteren på gården og har muligvis eksisteret indtil gården overgik til selveje i 1868.

Det var Peder Nielsen der havde været fæster på gården siden 1847 der i 1868 købte gården til selveje.

I 1888 var gården så faldefærdig at der krævedes en større ombygning og Rasmus Nielsen der havde overtaget gården i 1873 valgte at rive de gamle bygninger ned og opføre en ny firelænget gård på en mere central placering på marken lidt udenfor byen. Den nuværende adresse er Ugledigevej 112.

Beskrivelse af gården i 1906. Fra Danmarks landbrug 1906 af Johannes Madsen.

Der blev drevet landbrug på gården frem til midten af 1970erne. Her købte Vordingborg kommune gården som et led i en stor udstykningsplan hvor der skulle etableres et industriområde vest for Ørslev by og anlægges en omfartsvej nord om byen. Der blev ved samme lejlighed udstykket parcelhusgrunde på den del af gårdens arealer der lå tættest på byen, hvorved kvarteret omkring Høstvej opstod.

Omfartsvejen blev ikke til noget og planerne om industriområdet blev kun delvist udført. Der blev derfor ikke udstykket industrigrunde på Annexgårdens oprindelige marklod og kommunen forpagter landbrugsdriften på arealerne ud.

Grunden som gårdens bygninger ligger på blev udskilt til en selvstændig parcel og frasolgt omkring 1980.

Dette kortudsnit viser hvordan man planlagde at industriområdet vest for Ørslev Skulle se ud. 4 af byens gårde skulle afgive jord til udstykningen. Herunder Annexgård, som ses markeret på kortet. Hvis planen var blevet fuldført i sin oprindelige form, var gården temmeligt sikkert blevet revet ned. Partiel byplanvedtægt nr. 14 april 1975, Vordingborg Kommune.

Annexgårdens fæstere og ejere

Ca 1740 - 1757 Peder Madsen

Peder Madsen gifter sig med Maren Michelsdatter i Udby Kirke i 1738. Kort tid herefter ser det ud til at han overtager fæstet på Annexgården. Han dør i 1757 og den efterladte enke gifter sig med Rasmus Andersen, som herved overtager fæstet på gården.

 

1757 – ca 1781 Rasmus Andersen

I Kirkebogen for Ørslev Sogn er indført et giftermål d. 12. januar 1781. Brudgommen er Frantz Hansen og bruden Kirsten Pedersdatter. Om bruden nævnes at hun er steddatter til Annexbonde Rasmus Andersen. Rasmus Andersen må derfor på dette tidspunkt være Fæster på Annexgården. Efter ovennævnte bryllup kunne det se ud til at Frantz Hansen overtager fæstet af gården og Rasmus Andersen har formodentligt nydt aftægt på gården. Dette bestyrkes af at præsten i kirkebogen i 1783 ved Rasmus Andersens død omtaler ham som sin forrige Annexbonde. Rasmus Andersen der blev 63 år, kom i øvrigt lidt uheldigt af dage. Det fremgår ikke helt tydeligt i Kirkebogen, men det kunne se ud som om at et læs byggematerialer er faldet ned over ham i forbindelse med arbejdet med at udflytte en gård. Dette passer meget godt med at man i 1782 tog fat på at udskifte de første 6 gårde i Ørslev. Gårdene der lå inde i byen, blev revet ned og flyttet ud til de marklodder de var tildelt i den nordlige og vestlige udkant af bymarken.

 

Ca 1781 – 1815 Frantz Hansen

Som nævnt ovenfor ser det ud til at Frantz Hansen overtager Fæstet på Annexgården da han gifter sig med den forrige Annexbondes steddatter Kirsten Pedersdatter.

 

1815-1822 Kirsten Pedersdatter

I 1815 dør Frantz Hansen og Kirsten Pedersdatter driver gården videre, formodentligt med hjælp fra sine børn. Sønnen Peder Frandsen får fæstebrev på gården d. 1. oktober 1822.

 

1822-1848 Peder Frandsen

Peder Frandsens fæstebrev findes på Rigsarkivet og er indscannet og kan søges frem på nettet. Af fæstebrevet fremgår bl.a. at moderen Kirsten Pedersdatter har ret til at nyde aftægt på gården indtil sin død. Hun dør som 80 årig i 1829. D. 7. december 1821 gifter Peder Frandsen sig med Maren Hansdatter, som kommer fra Allerslev Sogn. Vielsen foregår i Allerslev Kirke. De når at få to piger inden Maren dør d. 14. november 1824. Hun bliver 29år. Hun dør 6 dage efter hun har født anden gang, så det kunne se ud som om der har været komplikationer ved fødslen. Peder Frandsen finder sig hurtigt en ny hustru. I 1825 gifter han sig med Mette Nielsdatter fra Remkolde. Vielsen foregår d. 11. marts 1825 i Sværdborg Kirke. I de efterfølgende år får de 8 børn. Peder bliver ramt af brok og dør som følge af de komplikationer der opstår herved d. 16. december 1847 i en alder af 54 år.

 

1848-1874 Peder Nielsen

Efter Peder Frandsens død er der behov for en ny mand på gården og allerede d. 2. marts 1848 får Peder Nielsen fra Store Røttinge Fæstebrev på gården. Han overtager ikke blot gården. Han overtager også den efterladte enke, som er 15 år ældre end ham selv og børneflokken. Vielsen foregår d. 16. juni 1848 i Ørslev Kirke. Peder Nielsen køber gården af Iselinge Godset i 1868 og overgår derved fra at være gårdfæster til at være gårdejer. Mette Nielsdatter dør i 1862. Det ser ikke ud til at Peder Nielsen gifter sig igen. Til gengæld ses det ved folketællingen i 1870 at han bor på gården sammen med to voksne steddøtre Kirsten Pedersen og Maren Kirstine Pedersen. De er børn af ægteskabet mellem Peder Frandsen og Mette Nielsdatter. Ved folketællingen ses det også at der er 4 tyende der gør tjeneste på gården. Peder Nielsen dør som 58 årig d. 5. marts 1874 og begraves på Kirkegården ved Ørslev Kirke. I kirkebogen oplyses det at han dør efter længere tids svaghed.

 

1874 - 1919 Rasmus Nielsen

Da Peder Nielsen dør har hans steddatter Kirsten Pedersen netop gift sig med Rasmus Nielsen fra Stuby. Vielsen foregår i Ørslev Kirke d. 4. oktober 1873. Kirsten Pedersen arver gården og Rasmus Nielsen bliver derved den nye gårdmand på Annexgården. Kirsten Pedersens lillesøster Maren Kirstine Pedersen arver et stykke jord der bliver udskilt fra Annexgårdens marklod. Dette stykke jord får matrikelnummer 4c. Maren er gift med spækhøker Christian Thomas Jensen fra Vordingborg. Derfor bliver jordlodden kaldt spækhøkerjorden. Denne jordlod bliver i 1903 udskilt til 3 mindre landbrugsejendomme.

Kirsten Pedersen dør i 1885 og Rasmus gifter sig med Johanne Pedersen fra Græsbjerg. 

Rasmus Nielsen dør i 1919.

 

1919 - 1927 Johanne Pedersen 

Efter Rasmus Nielsens død i 1919 sidderJohanne Pedersen i uskiftet bo på gården med sin søn Niels Christian Berg Nielsen som gårdbestyrer. 

 

1927-1956 Niels Christian Berg Nielsen

Niels får skøde på gården i 1927 og ejer gården frem til sin død i 1956.

 

1956 - ca 1970 Harald Berg Nielsen

Harald overtager gården i 1956 efter sin far. Det er lidt usikkert hvornår han afhænder gården, men den næste ejer får skøde på gården i 1970

 

1970 - 1976 Bjarne Finn Rasmussen

Bjarne bliver den sidste der driver landbrug på Anneksgård. Han sælger gården til Vordingborg Kommune i 1976, som udstykker en del af gårdens jord til parcelhuse og den resterende del er der planer om at udstykke til et industriområde, men det bliver ikke til noget og kommunen forpagter istedet jorden ud til landbrugsdrift. Den parcel som bygningerne ligger på bliver solgt i 1980, som beboelse.