Har du oplysninger om Christiansmindes historie. Ligger du inde med billeder, dokumenter eller andet der kan belyse gårdens historie, så hører jeg meget gerne fra dig.

Henrik Sørensen

Christiansminde

Matrikel no. 20.

Christiansminde som den så ud 1936-38. Det Kongelige Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto.

Christiansminde som den så ud 1936-38. Det Kongelige Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto.

Christiansminde var blandt de gårde der blev udskiftet i 1798. Ved denne lejlighed fik gården lov til at blive liggende på sin oprindelige placering inde i byen og fik sin jord samlet i en vifteform strålende ud fra byen.

På dette tidspunkt lå gården på hjørnet af nuværende Svingkærvej og Ørslevvej omtrent på det sted hvor der nu ligger en ældre rødstensvilla med adressen Svingkærvej 2.

I 1881 indtraf en større brand hvor Christiansminde og Ydergård som lå ved siden af hinanden på ovennævnte sted samt 3 huse nedbrændte.

Da gården skulle genopføres valgte gårdfæsteren Christian Larsen at genopføre gården på en mere central placering på marken uden for byen på Ugledigevej for enden af Bygårdsvej.

I sidste halvdel af 1970erne købte Vordingborg Kommune Christiansminde og jorden blev udlagt til parcelhuskvarterer og industri. 

En del af jorden kom til at indgå i Ørslevskoven

Gårdens bygninger blev revet ned i første halvdel af 1980erne og der er ingen spor tilbage efter gården.

I 1995 byggede Carlsberg Malteriet på en stor industrigrund der var udlagt på Christiansmindes tidligere jordtilligende.